Aarhus motorvogn 18

Århus Sporveje (ÅS)
Nedlagt

1947: Leveret som Aarhus motorvogn 18, fabrik Københavns Sporveje (KS)/Scandia, type AAS, serie 1-20, bredde 2.10 m, længde 10.00 m, produceret 1945-1947, med 22 siddepladser og 28 ståpladser.

Postkort: Aarhus sporvognslinje 1 med motorvogn 18 ved Banegårdspladsen (1970)Århus Sporveje Nr. 18 ved Århus H 1970Af Henrik Boye, Peter Andersen - 1970.

1:41

Sporvogne i Aarhus C (1971)Smalfilmsoptagelser fra da der var sporvogne i bybilledet i Aarhus. Min morfar har filmet det.Af Martin - August 1971.

1:54

Sporvognene i Århus 2. del (1971)Flere nyredigerede klip fra filmen 'Farvel Sporvogn' fra 1971.Af TelevisionDk - 1971.

15:54

Mest viste - Maj 2022
Aarhus og Sporvognen i Byen (2018)Aarhus [ˈå·ˌhu’s] eller Århus (officiel stavemåde Århus 1948 – 31. december 2010[3]) er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med 269.022 indbyggere (2017). I Aarhus Kommune bor der 335.684 indbyggere (2017). I den større byzone regner Eurostat med en befolkning på 845.971.

1:56

Aarhus' sidste sporvogn (1971)Aarhus siger i dag farvel til byens sidste sporvogn. Journalist Preben Heide interviewer vognstyrer Jens Nielsen. Der blev sagt farvel ved en sporvognsparade med musik og mange gæster. Vi har kunnet køre med de elektriske sporvogne siden 1904, og de har været flittigt brugte. De har kørt en kort strækning gennem hele byen og har været gavnlige for både dem, der ville se noget, og dem, der ville ses. Det er dog en del år siden, at man opdagede, at det ikke var en særlig god idé at have sådanne jernklædte tog kørende mellem biler, cyklister og fodgængere. Og i dag er de slidte, de gamle linje et-og-to-ere. Er de kede af, at sporvognene holder op med at køre? Ja, på en måde. Det tager lidt af storbystemningen, synes jeg. Det er som om, at lidt af storbyen forsvinder, når sporvognene er væk. Hvor mange år har de kørt med sporvognene? 40 år. Biltrafikken bliver for tæt, og gaderne er for smalle. Der er ikke plads til sporvogne længere. Hvor sporvogne engang fyldte billedet, er der nu mere ro. Strøget, eller i hvert fald størstedelen af det, vil blive omdannet til en gågade. Fodgængere vil have det helt for sig selv. Til gengæld vil de få adgang til en ny gadebus, der er skåret gennem en del af den gamle bydel. Det er en parallelgade til Strøget. Her vil busserne få lov til at passere. De vil overtage sporvognspassagererne og forbinde den nordlige og sydlige del af byen. Busgaden er udelukkende forbeholdt busser i forbindelse med omorganiseringen af den offentlige transport. Hvis et nyt system med ensrettede gader er blevet implementeret, bør det også udvides til private bilister i Aarhus.Af P3 Essensen - 7. november 1971.

15:54

MY TK Aarhus sporvognen i byen (1903-2013)Fra 31. maj 1884 til 6. november 1971 havde Århus sporvognsdrift. Først var det hestetrukne sporvogne, men fra 1903 indførtes elektrisk drift under selskabet Århus Elektriske Sporvei. De sidste sporvogne kørte i optog gennem byen d. 7. november 1971, hvorefter Århus Sporveje helt overgik til busdrift. Her er en dejlig samling af sporvognsbilleder og dermed også sporvognens rute gennem Aarhus. Et tidsbillede af gaderne, bilerne, tøjet, menneskene, husene osv. Jeg boede selv tæt på endestationen i Kongsvang hvor den skiftede endestation ihvertfald en enkelt gang fra Kongsvang trælast handel til Marselis Boulevard - Åhavevej. Af Sammy Stjer - 1904 - 2013.

12:03

Aarhus kører i sporvogn spor (1904-2015)Århus Sporveje (forkortet ÅS) var et trafikselskab ejet af Aarhus Kommune, der blev oprettet 1. januar 1928 og fusioneret ind i Midttrafik 1. januar 2007. Selskabet overtog ved sin oprettelse sporvognsdriften i Aarhus, der var startet af det private selskab Aarhus Elektriske Sporvej 7. juli 1904. I 1929 udvidede man sporvognsnettet ved at forlænge det op gennem Tordenskjoldsgade til Marienlund ved Riis Skov; der blev anlagt en linje mere fra Banegårdspladsen til over Frederiksbjerg til Harald Jensens Plads, en linje der senere blev forlænget til Kongsvang. Den oprindelige linje fra Dalgas Avenue til Trøjborg blev udvidet til dobbeltspor; oprindelig var den kun enkeltsporet, med mange vigepladser på strækningen. Da kommunen overtog selskabet i 1928 var der 46 personer ansat. I 1940 havde selskabet 225 mennesker ansat, og et materiel bestående af 23 sporvogne, 22 bivogne og 43 busser. [1] Sporvejsdriften blev indstillet 7. november 1971. Inden da havde selskabet dog åbnet flere buslinjer, og endnu flere kom til efter kommunalreformen i 1970, hvor Aarhus Kommune voksede betydeligt. De aarhusianske bybusser kaldtes i en lang årrække for trambusser, men den betegnelse er for længst gået af brug. I mange år holdt man modsat andre danske byer fast i, at indstigning foregik bagi og udstigning foran, men fra 1. januar 2012 blev det afskaffet, og der er nu tilladt ind- og udstigning af alle døre i busserne. Som et af de eneste steder i landet, er der den dag i dag stadig selvbillettering i busserne. 1. januar 2005 opdeltes Århus Sporveje i Trafikselskabet Århus Sporveje (administration og planlægning) og Busselskabet Aarhus Sporveje (kørsel). Begge var ejet af Aarhus Kommune indtil 1. januar 2007. I Aarhus blev der i perioden 1904-71 drevet sporvogne. Det skete under det samme selskab som fortsat driver byens bustrafik, Århus Sporveje, som det har heddet siden 1928. I nutiden er Århus Sporveje en del af det regionale trafikselskab Midttrafik. Catering & selskaber Hos SPIS GODT, er ingen ønsker for store. Med kontakt til de mest kvalitets bevidste råvareleverandører, sørger vi for, at kunden ALTID får den bedste gastronomiske oplevelse. Vi laver alt maden fra bunden med udgangspunkt i sæsonen, og handler varer på de forskellige århusianske torve. Vores gastronomiske stil er inspireret af alt fra de asiatiske wokpander hen mod de sydeuropæiske køkkener og op til det danske land køkken.Af FAMILIEN OSSELV - 1904 - 2015.

Århus Sporveje (ÅS)
Nedlagt

6. november 1971: Kommet på museum som Aarhus museumsvogn 18 (ex Aarhus motorvogn 18), fabrik Københavns Sporveje (KS)/Scandia, type AAS, serie 1-20, bredde 2.10 m, længde 10.00 m, produceret 1945-1947, med 22 siddepladser og 28 ståpladser.

7:19

Strøgets 40 års dag blev fejret med sporvogn i Ryesgade (2012)Gadeforeningen Strøget i Aarhus har i samarbejde med museet Den Gamle By besluttet at udstille en aarhusiansk sporvogn på gaden for at fejre gadens 40-års fødselsdag, som for nylig blev fejret. Vi talte med tidligere sporvognsfører Ove Hansen. Den tidligere sporvognsfører, Leif Bisbo, gav en levende beretning om, hvordan sporvogne fungerede i gamle dage i Aarhus. Gadeforeningen Strøgt i Aarhus har i samarbejde med museet Den Gamle By besluttet at udstille en aarhusiansk sporvogn i forbindelse med Strøts 40-års fødselsdag, som netop er blevet fejret. Vi talte med tidligere sporvognsfører Ove Hansen. Ja, det er gadeforeningens 40-års jubilæum. De har valgt at markere det ved at finde den gamle sporvognsside, fordi de ikke kunne bygge gågaden før, da sporvognene var blevet fjernet. Sporvognene forsvandt for 41 år siden, og de brugte et år på at restaurere gågaden og bygge den, hvilket er grunden til, at de nu har genvundet sporvognssiden i stedet for blot at markere den. Sporvognene i Aarhus tilhører en svunden tid, desværre for dem, der arbejdede på sporvognene, og for dem, der foretrak elektrisk drift frem for diesel. Ja, jeg kørte sporvogn de sidste tre år. Jeg startede på Sporvejen i 1968 og kørte indtil den lukkede i 1971. De lukkede ned den 6. november 1971. Det var den sidste dag, sporet var i drift. Dagen efter, den 7., var der en stor parade, som man kan se i forskellige gamle film og videoer, men hvordan har du det egentlig med det nu, hvor du har kørt sporvogn? Er du ked af, at de ikke længere kører, eller er det noget andet? Ja, man kan sige, at jeg har det lidt ambivalent med det, fordi vi dengang troede, det var noget gammelt. Men man kan se, at vi måske burde have været lidt mere fremsynede. Selvfølgelig kunne man ikke have beholdt sporene på gaden, men måske kunne man have brugt noget af det til noget ligesom i San Francisco – for eksempel noget, der kunne blive en turistattraktion. Lad os gå lidt tilbage i tiden og stå ved siden af ​​den første sporvogn, der kørte gennem gaden i 1948. Den tidligere sporvognsfører, Leif Bisbo, beskrev levende, hvordan sporvognene fungerede i det gamle Aarhus. Der var ti kontaktpunkter. Når man ankom til et stoppested i nærheden, ville der være nogle passagerer. Man trak håndtaget tilbage, hvilket bremsede dynamoen i modsat retning, derefter tog man håndbremsen og sørgede for, at sporvognen stoppede, når folk steg på. Efter de var færdige med at stige på, skubbede man armen op her. Man var lidt doven, så man kørte op sådan her og flyttede den derefter derop – den vendte fremad. Der står stadig 'Her', og bagpå kunne man trække i håndtaget for at køre sporvognen baglæns. Den havde også en nødbremse, som, når den blev aktiveret, aktiverede fire magnetbremser, der klemte fast og greb fat i sporet samtidig med en sandkasse foran. Sandkassen blev brugt til at lægge sand på skinnerne for at forhindre udskridning. Hjulene var små, så sand var nødvendigt. Jeg kan fortælle dig, at sporvognen ville gå helt i stå, når bremserne var fuldt aktiverede. Folk steg af og hilste på chaufførerne, og dem, der stadig var på, vinkede. Aarhus fik sin første sporvognslinje i 1884. Den var hestetrukket og kørte fra banegården til Store Torv, muliggjort af opførelsen af ​​Klemens Bro. Dengang fandt købmændene på Store Torv sporvognsstoppestedet en stor gene på markedsdage og bad byrådet om at flytte det. De besluttede, at sporvognen skulle stoppe ved Klemens Torv på markedsdage. Nu har folk fra Den Gamle By planer om at tage denne sporvogn og sidevogn ned og vise dem frem i det område, der blev udviklet i 1970'erne, hvilket jeg har hørt om. De vil have, at besøgende skal se det. Selv direktøren, Thomas Block Ravn, har ideer om muligvis at køre den der, men det er nok for dyrt – noget jeg ikke kan forestille mig. På en anden note er der en fantastisk interesse for at køre med sporvognen. Det er sjovt at se på. Vi er tre kolleger, der har kørt sporvognen, og vi er blevet overraskede over den betydelige interesse, der har udviklet sig i løbet af de sidste tre dage. Vi har mødt mange mennesker, hovedsageligt i 50'erne. De rejser sig og siger: "Wow, var den ikke større?" Det viser sig, at de mener det, fordi det var den størrelse, som børn og unge oplevede dengang. Så hvad var den største udfordring ved at køre sporvogn? Helt ærligt, jeg er ikke helt sikker. Den fulgte sporene og klarede sig stort set selv. Men man skulle være forsigtig, især i områder som Søndergade og Sallings, hvor den kørte helt op til kantstenen. Det betød, at man skulle være forsigtig med ikke at ramme fodgængere, der gik med en bagepose eller noget lignende. Nogle gange skete der ulykker, men generelt var operationen håndterbar.Af atvdenmark - 11. november 2012.

Aarhus museumsvogn 18 i Ryesgade (2012)Af Henrik Boye.
9. november 2012.

Aarhus museumsvogn 18 inde i Bryggervej (2003)Århus Sporvejes depot er nu nedrevetAf Henrik Boye - Oktober 2003.

Aarhus museumsvogn 18 inde i Bryggervej (2007)Pantografen til Århus motorvogn 18. foran bivogn 55. Århus Sporvejes depot er nu nedrevetAf Henrik Boye - 6. oktober 2007.

Aarhus museumsvogn 18 inde i Den Gamle By (2013)Af Den Gamle By.
25. april 2013.

Aarhus museumsvogn 18 på Ryesgade (2012)Af Henrik Boye.
9. november 2012.

Aarhus museumsvogn 18 Ryesgade (2012)Af Henrik Boye.
9. november 2012.

Aarhus museumsvogn 18, forsiden Bryggervej (2007)Århus Sporvejes depot er nu nedrevetAf Henrik Boye - 6. oktober 2007.

Aarhus museumsvogn 18, forsiden Ryesgade (2012)Af Henrik Boye.
9. november 2012.

Aarhus museumsvogn 18, siden Depot Bryggervej (2007)Århus Sporvejes depot er nu nedrevetAf Henrik Boye - 6. oktober 2007.

Aarhus museumsvogn 18, siden Ryesgade (2012)Af Henrik Boye.
9. november 2012.

Aarhus museumsvogn 55 inde i Ryomgård (2008)Af Den Gamle By.
3. september 2008.