Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202
I driftSporvogne fra Aarhus
Vælg vogntype: Arbejdsvogne, bivogne, buse, hestesporvogne, hestetårnvogne, koste, lastvogne, lavgulvsledvogne, motorvogne, saltvogne, sneplove og åben bivogne.
Lavgulvsledvogne fra Aarhus
Vælg vognnummer: 1101-1201, 1102-1202, 1103-1203, 1104-1204, 1105-1205, 1106-1206, 1107-1207, 1108-1208, 1109-1209, 1110-1210, 1111-1211, 1112-1212, 1113-1213, 1114-1214, 2101-2201, 2102-2202, 2103-2203, 2104-2204, 2105-2205, 2106-2206, 2107-2207, 2108-2208, 2109-2209, 2110-2210, 2111-2211 og 2112-2212.
Sporvognens historie
Aarhus Letbane
I drift
: Leveret som Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202, fabrik Stadler, type Tango, bredde 2.65 m, længde 39.00 m, produceret 2016-2017, max fart 100 km/t.
2:20
L2 i Lisbjerg (2018)Åbning af etape to af Aarhus Letbane fandt sted d. 25.8. Ved den lejlighed var en gruppe på over 30 fra NJS - Forum for Nordisk Jernbane Samarbejde i byen og kunne tage del i glæderne. Video fra Lisbjerg enden af L2 udvidelsen.Af Poul Kattler - .
24:30
Med Letbanen til Lisbjerg og Lystrup (2019)I sommeren 2019 var SJB i Jylland, men i modsætning til 2018, hvor det var en jernbane, som der blev besøgt, var det i 2019 en letbane eller nærmere et netværk som blev besøgt. Midtraffik havde nemlig reklameret med en endags billet for 50 kroner til letbanen og det gav muligheden for, at se nærmere på den første etape af Århus letbane. I denne første video ud af 3 dækkes strækningen mellem Århus H og Lisbjergskolen/Lystrup. Turen starter ved Århus H og begiver sig til Lisbjergskolen, før at turen går via Lisbjerg til Lystrup. Af SJB Media 1996 - .
37:01
Sporvogne i Aarhus, Danmark: Aarhus Letbane (2022)Aarhus i Danmark er hjemsted for landets første letbanesystem i det 21. århundrede, kendt som Aarhus Letbane. I den første udgave af serien "Sporvogne i Europa" fokuserer vi på Aarhus, Danmarks næststørste by, hvor denne video i dokumentarstil udforsker historien, linjerne, flåden og fremtiden for sporvognssystemet Aarhus Letbane. Der følger ingen kommentaroptagelser af selve linjen efter dette segment.
Tidsstempler:
00:00 Kommentaroversigt over Aarhus Letbane
16:18 Ingen kommentaroptagelser af Aarhus Letbane
16:19 Linje L1 (Stadler Tango Sporvognstog)
21:13 L1 udvendig
21:42 Linje L2 (Stadler Variobahn)
34:39 L2 udvendig
Denne serie udforsker sporvogne i Europa og undersøger forskellige sporvogns- og letbanesystemer på tværs af kontinentet. Sådan planlægger jeg at strukturere det, selvom det kan ændre sig. Den første del af videoen vil indeholde kommentarer, der giver et dybdegående overblik over historien om de nuværende flåder og den generelle kontekst for byens transitnetværk. Derudover er der planer for sporvognsnetværket, hvis der er noget. For at starte serien er vi i vores hus i Danmark, så lad os starte med en kort geografilektion og lidt baggrund om Aarhus. Aarhus er den næststørste by i Danmark og ligger i Skandinavien, en region i Nordeuropa. Den har en befolkning på omkring 350.000, men den er en del af den større hovedstadsregion, som har en meget større befolkning. Dette vil være relevant senere, når vi diskuterer Aarhus Letbane eller Odderbanen. Planen er først at give en kort historie om systemet, inklusive en sjov kendsgerning - selvom jeg ikke nødvendigvis ville kalde det sjovt, bare en interessant observation - og derefter diskutere linjerne, sporvognene og tilbyde yderligere kontekst, afsluttende med planer. Bagefter slukker jeg mikrofonen. Mens dette redigeres, vil der blive tilføjet et tidsstempel, så du kan nyde optagelserne uden kommentarer og værdsætte systemets charme. Så lad mig vide, hvad du synes om denne serie. Hvis du kan lide formatet, sætter vi pris på din feedback. Grundlæggende refererer R'et, hvis benbånd er let, til letbanesystemet i Aarhus. Jeg mener, at båndet minder om en letbanesporvogn, da det også kaldes sådan i andre byer.
Aarhus Letbane var den første sporvogn, der kørte i Danmark siden 1971. Ligesom mange andre byer i Nord- og Vesteuropa havde Danmark tidligere et sporvognssystem. Men i 1971, hvilket var ret sent sammenlignet med de fleste europæiske byer, havde mange andre vesteuropæiske byer allerede opgivet deres sporvogne meget tidligere. Det er lidt mærkeligt, at de stoppede sporvogne i 1971, men København skiller sig ud som en global leder på dette område. Efter 1971 mistede Danmark noget af sin charme i denne henseende. Aarhus Letbane markerede i bund og grund starten på diskussioner om at bygge et letbanesystem i Danmark, som begyndte i begyndelsen af 2000'erne.
Som du er klar over, kræver sådanne projekter ofte en betydelig mængde tid. Der er en lovgivningsproces, og byggeriet begyndte omkring 2012. Linjen blev åbnet i tre etaper, hvor den første del blev færdiggjort.
Den første etape var oprindeligt planlagt til at blive lanceret i 2016. Men som vi alle ved, blev disse overførselsprojekter forsinket og åbnede først i 2017. 2017 var et betydningsfuldt år for Aarhus, fordi det blev udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad. Hvis de skulle besøge vores område, ville man se dem langs stierne, medmindre de havde flyttet dem tidligere. I 2022 er de dog stadig til stede på stierne. Udnævnelsen til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 hjalp med at promovere Aarhus som et kulturelt knudepunkt, selvom tingene måske ikke gik helt som planlagt. Åbningen var faktisk planlagt til den 21. december 2017, hvilket er omtrent så sent som man kan komme før jul. Og ja, realistisk set ville man ikke se alt åbne før meget senere på året. En anden interessant kendsgerning er, at sporvognene angiveligt kørte 100.000 kilometer og reelt kørte som spøgelseskøretøjer uden passagerer i deres testfase. Der var en sikkerhedsrisiko, så sporvognene kørte kun 110 kilometer under testen. Jeg er ikke sikker på, om det er helt korrekt, men det er meningen med artiklen – sporvogne, der kørte 100.000 kilometer som spøgelseskøretøjer, fordi testen fandt sted, før de begyndte at køre i rute. Den første sektion åbnede, men processen var noget ujævn, da der var meget at dække. Dette er en del af Oracle Light Rail-systemet, som er unikt og anderledes end de fleste sporvogns- eller letbanesystemer. Den første del, der åbnede, lå i bund og grund mellem to områder, som jeg vil vise jer nu. Undskyld, jeg mener, det første segment var en del af L2-linjen, der løber fra Rødhusring, hele vejen op til Universitetshospitalet, som i bund og grund er vores universitetshospital.Af TransportEnthusiast - .
Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202 bagved Trafik- og Servicecenter (2016)Af Jens Hasse/Chili, Aarhus Letbane..
Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202 foran Trafik- og Servicecenter (2016)På blokvogn.Af Jens Hasse/Chili, Aarhus Letbane - .
Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202 inde i Trafik- og Servicecenter (2016)De to vogndele af lavgulvsledvogn 2102-2202 er ved at blive sat sammen.Af Jens Hasse/Chili, Aarhus Letbane - .
Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202 udenfor Trafik- og Servicecenter (2016)Af Jens Hasse/Chili, Aarhus Letbane..
Aarhus lavgulvsledvogn 2102-2202 ved Trafik- og Servicecenter (2016)Af Jens Hasse/Chili, Aarhus Letbane..
8:28
Aarhus Letbane - first look (2016)Den store åbning af sporvognen i Aarhus er planlagt til maj 2017. Offentligheden blev inviteret til at se de nye faciliteter og sporvogne, inden de blev sat i drift.
Besøg stationen, hvor to typer tog vil køre på letbanen. Her er Variobahn, der måler 32,3 meter og har en tophastighed på 80 km/t. Den vil primært køre mellem Odder, Aarhus og Lystrup. Den er produceret af Stadler i Berlin og tilbyder rigelig plads og er velegnet til bykørsel, hvilket gør det lettere for passagerer at stige på og af.
Førerkabinen: Et hurtigt overblik. Der er én stikkontakt for hver fire sæder. Der er plads til cykler, barnevogne og kørestole. En Dot Matrix-indikator, forkortet DMI, viser det næste stop. LED-lys over dørene indikerer status, og skinner fører til og fra værkstedet.
Et andet køretøj, Tango, er 39,2 meter langt og har en tophastighed på 100 km/t. Denne model vil køre mellem Aarhus og Grenaa. Den har flere siddepladser til længere ture, med én stikkontakt pr. to sæder. Førerkabinen er større end Variobahns. Når vi går gennem toget, er der plads til cykler, barnevogne og kørestole.
Skærme på hver side hjælper føreren med at se bedre. DMI'et viser information, såsom et grønt lys over udgangsdørene og prioriterede siddepladser til seniorer. Ved at trykke på knappen forlænges ombordstigningstiden. Både indenfor og udenfor kan man se det nye kontrolcenter, der styrer hele letbanesystemet. Remisen er der, hvor tog, der ikke er i drift, opbevares.
Den planlagte åbning er maj 2017.Af Roth Production - .
2:04
Aarhus Letbane - Første TANGO er ankommet (2016)Den 15. september 2016 ankom den første TANGO-vogn fra Stadtler.
Den store åbning af sporvognslinjen i Aarhus er planlagt til maj 2017. Offentligheden blev inviteret til at se de nye faciliteter og sporvogne, før de blev sat i drift.
Besøg remissen, hvor to typer tog vil køre på letbanen. Her er Variobahn, der måler 32,3 meter og har en tophastighed på 80 km/t. Den vil primært køre mellem Odder, Aarhus og Lystrup. Den er produceret af Stadler i Berlin og tilbyder rigelig plads og er velegnet til bykørsel, hvilket gør det lettere for passagerer at stige på og af.
Førerkabinen: Et hurtigt overblik. Der er én stikkontakt for hver fire sæder. Der er plads til cykler, barnevogne og kørestole. En Dot Matrix-indikator, forkortet DMI, viser det næste stop. LED-lys over dørene indikerer status, og skinner fører til og fra værkstedet.
Et andet køretøj, Tango, er 39,2 meter langt og har en tophastighed på 100 km/t. Denne model vil køre mellem Aarhus og Grenaa. Den har flere siddepladser til længere ture med én stikkontakt pr. to sæder. Førerkabinen er større end Variobahns. Når vi går gennem toget, er der plads til cykler, barnevogne og kørestole.
Skærme på hver side hjælper føreren med at se bedre. DMI'et viser information, såsom et grønt lys over udgangsdørene og prioriterede siddepladser til seniorer. Et tryk på knappen forlænger ombordstigningstiden. Både indvendigt og udvendigt kan man se det nye kontrolcenter, der styrer hele letbanesystemet. Remisen er der, hvor tog, der ikke er i drift, opbevares.
Den planlagte åbning er maj 2017.Af SporvognDK - .
4:03
Aarhus Letbane på Djursland (2023)Videoklip af Letbanens Tango togsæt, der kører på banen til Grenå. Klippene er optaget i den østligste del af banen, mellem Ryomgård og Grenå.
1. Tangosæt 2111 i overkørslen på Engvej i Kolind.
2. Tangosæt 2104 på stationen i Kolind på vej mod Grenå.
3. Tangosæt 2102 øst for Ryomgård på vej mod Grenå.
4. Tangosæt 2104 kører fra Ryomgård mod Aarhus.
5. Tangosæt 2103 kører over Grenåen i Grenå mod Aarhus.
6. Tangosæt 2110 kører mellem Hessel og Grenå på vej mod Grenå.Af Lasse Duusgaard - .
5:14
Aarhus Letbane Ved Aarhus H Og Vestre Strandallé (2023)Af Felix - Trainspotting and churchhunting..
Tilføjet Aarhus letbanelinje L1 med lavgulvsledvogn 2102-2202 på Østbanetorvet (2025)Af Henrik Boye.
.
Tilføjet Aarhus letbanelinje L1 med lavgulvsledvogn 2102-2202 ved Østbanetorvet (2025)Af Henrik Boye.
.
