København sporvognslinje 6: Ålholm Plads - Ryparken

Postkort: København sporvognslinje 6 med motorvogn 587 ved Vibenshus Runddel (1969)Sporvejsmuseet, Skjoldenæsholm Københavns sporveje, Bogiemotorvogn nr. 587 (KS hovedværksted 1939) med tilsvarende bivogn som linie 6 på Øster Allé ved Vibenshus Runddel den 27. marts 1969. Denne samt yderligere en motorvogn og to bogiebivogne ejes nu af Sporvejshistorisk Selskab.Af Henrik Boye, Sporvejshistorisk Selskab (SHS) - 27. marts 1969.

Postkort: København sporvognslinje 6 med ledvogn 884 ved Kongens Nytorv (1969)Düsseldorferne kører nu i Ægypten.Af Henrik Boye, Henrik Effersøe, HT museum - 22. januar 1969.

Postkort: København sporvognslinje 6 med ledvogn 876 ved Rådhuspladsen (1969)HT Museum sporvogne og busser Islevdalvej 119, 2610 Rødovre Seksakslet Düwag-ledsporvogn /"Düsseldorfer") nr. 876 på Rådhuspladsen. Der byggedes i 1960-68 100 af disse vogne til Københavns Sporveje 21. januar 1969.Af Henrik Boye, Henrik Effersøe, HT museum - 21. januar 1969.

Postkort: København sporvognslinje 6 med ledvogn 815 på Bredgade (1967-1969)Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Ledvogn nr. 815 (DÜWAG 1960) i Bredgade ved Dronningens Tværgade i slutningen af 1960'erne. Nr. 815 blev i 1969 solgt til Alexandria i Ægypten, hvor den kørte, indtil det i 2001 lykkedes at hjemføre den og nr. 890 til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.Af Henrik Boye, Sporvejshistorisk Selskab (SHS) - 1967 - 1969.

Mest viste foto - November 2024
Postkort: København sporvognslinje 10 med motorvogn 300 på Kongens Nytorv (1966)Sporvejsmuseet Skjoldnæsholm Kongens Nytorv, foråret 1966. KS-motorvogn nr. 300 (DKS' hovedværksted 1910) svinger ind foran Det kongelige Teater. De gamle vogne udgik af driften med udgangen af april 1966.

Postkort: København sporvognslinje 1 med motorvogn 234 på Vindebrogade (1965)To gamle vogntog mødes ved Højbro med Sankt Nikolaj Kirke som baggrund den 8. april 1965.Af Henrik Boye, HT museum, Per Bech Petersen - 8. april 1965.

6:42

En tur rundt på Vesterbro (1960-1970)Gamle Vesterbro i 1960'erne – Oplev København før forvandlingen. 🎧 Lyt med! Denne video indeholder lyd fra min podcast, "Kend Din By", hvor jeg sammen med arkæolog og byvandrer Hanne Fabricius (kendt fra Historiequizzen på DR) dykker ned i Vesterbros historie. 📢 Podcasten kan høres på alle betalte podcast- og lydbogstjenester – og helt GRATIS på eReolen! 📽️ I denne unikke videooptagelse ser du: ✔️ Gadelivet på Vesterbro, som det så ud for over 60 år siden ✔️ Sporvogne, små butikker og hverdagsliv i København ✔️ Mennesker på gaden – fra børn, der leger, til voksne på vej til arbejde 📜 Vil du dykke dybere ned i historien? Lyt til hele episoden af "Kend Din By" og lær mere om Vesterbros udvikling gennem årene. 🔔 Abonner for at se flere historiske optagelser! Originalt klip: City Engineers Directorate filmsamling, TMF-film. Klippet er blevet restaureret til 2K-opløsning og interpoleret til 60 FPS ved hjælp af kunstig intelligens. Det vigtigste ved Vesterbro er, at det, der i dag kaldes Vesterbrogade, som delvist ligger på gamle landeveje eller den gamle hovedvej – da veje ændrer sig over tid – er, at den oprindelige landevej ind til byens havn stammer tilbage fra, lad os sige, vikingetiden. Det er derfra, det meste af Sjælland oprindeligt kom. Hvis du er fra Fyn, Jylland, Lolland, Falster, Tyskland, England osv., kommer du gennem middelalderen ad den landevej ind til Vesterport. Forestil dig selv ankomme fra landet og kigge ned mod øen, hvor fiskemarkedet og husene ligger i dag – den gamle kystlinje løb faktisk langs Halmtorvet og Sønderboulevard. Tidligere var der havudsigt, når man kom ind i byen. Store grønne marker, kvæg og græs omgav engang området. Fra det 13. århundrede ved vi, at byens borgere kunne græsse deres kvæg uden at betale græsningsafgifter, som var en skat på byens fællesarealer. Udtrykket 'fælledpakken', som er bevaret i Amarfælde, refererer til byens fælles græsningsareal. Hvad angår Vesterbro, som vi kender det i dag, fremstår det som en stor brovagt. Hvornår begyndte det at tage form? Det blev faktisk først dannet i sidste halvdel af det 19. århundrede, efter 1852, da den militære demarkationslinje blev flyttet. Denne linje opstod efter den svenske belejring i 168-60 - hvor de blandt andet brændte dele af Vesterbro. Efter at de trak sig tilbage, krævede byen beskyttelse, så de etablerede en demarkationszone - en slags usynlig linje. I starten var den placeret inde i søerne og strakte sig til Københavns befæstninger - Vestervold, Nørrevold og Østervold - hvor kun lave, lette bygninger kunne opføres. Dette skyldtes, at disse områder i tilfælde af et angreb kunne brændes af for at forhindre fjendtlig adgang. Det var effektivt til sit formål, indtil englænderne ankom i 1807, hvor de etablerede en britisk militær tilstedeværelse på 30.000 soldater omkring København. Da de var væk, blev linjen flyttet udad – omtrent der, hvor Karlsberg ligger i dag – og fulgte Pileal, Allegade, Jagtvej, hele vejen til Falkoneralæ og ud til Øresund. Denne større zone tillod kun lave, lette bygninger – alt undtagen mursten eller sten, kun en enkelt etage. Det kunne have fungeret godt i det 18. århundrede, men i det 19. århundrede forårsagede industrialisering og befolkningstilvækst et boom. Folk strømmede ind i byen fra landet, især fra vest, og udvidede sig ud over Københavns mure. Byen eksploderede – de tilføjede etager til eksisterende bygninger, strakte sig ind i baggårde – og til sidst blev pladsen knap. I 1852 var det tydeligt, at den eksisterende ordning var uholdbar. Demarkationslinjen blev flyttet tilbage til søerne – hvorved den oprindelige linje blev restaureret – og i 1870 blev den helt afskaffet, da Københavns befæstninger blev nedlagt. Derefter, fra 1852 til 1920'erne, var der betydelig udvikling langs broovergangene. Til sammenligning voksede Vesterbros befolkning fra 1.711 i 1841 til 6.500 i 1901. Da demarkationslinjen var væk, blev der anlagt gader over de gamle markgrøfter, med bebyggelse på begge sider – og det var da, det blev mere roligt og fredeligt. Men så kom den eksplosive vækst, og de fyldte vandet op. I 1890'erne blev Vesterbros terræn fordoblet med landindvinding. Specifikt fyldte de Langshavej op – en hel strækning – så hvis du ankommer med tog til København, kan du forestille dig at se et vikingeskib stikke snuden op mellem sporene. Denne historie er tæt knyttet til Vesterbros udvikling, især forlystelsesparkmiljøet. Historien starter i det 17. århundrede, med fremkomsten af de første forlystelsesparker i det 18. århundrede. Forestil dig, at der på Vesterbro engang var store jordlodder, som på et tidspunkt i løbet af det 18. århundrede blev opdelt i to store jordstykker.Af Kend Din By - 1960 - 1970.

Postkort: København sporvognslinje 6 med motorvogn 266 på Rådhuspladsen (1959-1961)Sporvejsmuseet Skjodenæsholm Rådhuspladsen i København ca. 1960. Motorvogn nr. 266 er bygget af Scandia 1907 og ombygget på Københavns sporvejes hovedværksted 1927. Den kørte frem til 1966. 38Af Henrik Boye, Sporvejshistorisk Selskab (SHS) - 1959 - 1961.

Postkort: København sporvognslinje 6 på Vesterbrogade (1947)Af Henrik Boye, Stenders Forlag.
1947.

6:55

Mest viste video - Januar 2025
Sidste Sporvogn. Gunnar Lemvigh med Emsemble. København (1941)Sidste sporvogn er en dansk komedierekord, der gør nar af de overfyldte sporvogne, som kørte for sidste gang lige efter midnat under 2. verdenskrig i Danmark. Gunnar Lemvigh (1909-1979) var en dansk sanger, komiker og filmskuespiller. Han optrådte i 52 film mellem 1939 og 1977. Optaget flere 78 omdrejninger pr. Minut i løbet af 1940'erne. Aage Juhl Thomsen (1899-1979), en populær dansk bandleder, var også en af pionererne for dansk jazz i slutningen af 1920'erne og 1930'erne.

Postkort: København sporvognslinje 6 på Stormbroen (1920)"Nye Danske"s hjørne Stormgade 2-6 København K.Af Henrik Boye, Nordisk Kunst & Lystryk - 1920.

Postkort: København sporvognslinje 6 med motorvogn 159 på Kongens Nytorv (1906)HT Museum sporvogne og busser Islevdalvej 119, 2610 Rødovre Hovedtypemotorvogne med to strømaftagere på kongens Nytorv. Museet har to hovedtypemotorvogne i sin samling oktober 1906Af Henrik Boye, HT museum - Oktober 1906.

4:58

Mest viste video - Juni 2025
København transport now and then (1899-2016)En københavner-blanding af moderne gadebilleder og dito-busser med billeder fra det tidligere sporvognssystem på de samme steder.

7:09

KS København 4 delAf Jean MIRÉ MAISON.
1899 - 1972.

Tilføj en kommentar

Sidst opdateret: 15. november 2025.