København sporvognslinje 1: Svanemøllen - Ålestrupvej

Postkort: København sporvognslinje 1 med motorvogn 234 på Vindebrogade (1965)To gamle vogntog mødes ved Højbro med Sankt Nikolaj Kirke som baggrund den 8. april 1965.Af Henrik Boye, HT museum, Per Bech Petersen - 8. april 1965.

Postkort: København sporvognslinje 1 med ledvogn 803 ved Hellerup (1963-1965)Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns sporvejes ledvogne nr. 803 og 853 DÜWAG 1960 hhv 1963) på Callisensvej i Hellerup ca. 1964. To af de 100 københavnske ledvogne blev levere røde.Af Henrik Boye, Sporvejshistorisk Selskab (SHS) - 1963 - 1965.

Postkort: København sporvognslinje 1 på Vesterbrogade (1962)Af Henrik Boye, Kunstforlag.
1962.

Postkort: København turistlinje T med ledvogn 802 på Holmens Kanal (1961)Københavns sporvejes ledvogn nr. 802 (DÜWAG 1960) som turistsporvogn i Holmens Kanal foran den gamle nationalbankbygning 1961.Af Henrik Boye, Sporvejshistorisk Selskab (SHS) - 1961.

6:42

En tur rundt på Vesterbro (1960-1970)Gamle Vesterbro i 1960'erne – Oplev København før forvandlingen. 🎧 Lyt med! Denne video indeholder lyd fra min podcast, "Kend Din By", hvor jeg sammen med arkæolog og byvandrer Hanne Fabricius (kendt fra Historiequizzen på DR) dykker ned i Vesterbros historie. 📢 Podcasten kan høres på alle betalte podcast- og lydbogstjenester – og helt GRATIS på eReolen! 📽️ I denne unikke videooptagelse ser du: ✔️ Gadelivet på Vesterbro, som det så ud for over 60 år siden ✔️ Sporvogne, små butikker og hverdagsliv i København ✔️ Mennesker på gaden – fra børn, der leger, til voksne på vej til arbejde 📜 Vil du dykke dybere ned i historien? Lyt til hele episoden af "Kend Din By" og lær mere om Vesterbros udvikling gennem årene. 🔔 Abonner for at se flere historiske optagelser! Originalt klip: City Engineers Directorate filmsamling, TMF-film. Klippet er blevet restaureret til 2K-opløsning og interpoleret til 60 FPS ved hjælp af kunstig intelligens. Det vigtigste ved Vesterbro er, at det, der i dag kaldes Vesterbrogade, som delvist ligger på gamle landeveje eller den gamle hovedvej – da veje ændrer sig over tid – er, at den oprindelige landevej ind til byens havn stammer tilbage fra, lad os sige, vikingetiden. Det er derfra, det meste af Sjælland oprindeligt kom. Hvis du er fra Fyn, Jylland, Lolland, Falster, Tyskland, England osv., kommer du gennem middelalderen ad den landevej ind til Vesterport. Forestil dig selv ankomme fra landet og kigge ned mod øen, hvor fiskemarkedet og husene ligger i dag – den gamle kystlinje løb faktisk langs Halmtorvet og Sønderboulevard. Tidligere var der havudsigt, når man kom ind i byen. Store grønne marker, kvæg og græs omgav engang området. Fra det 13. århundrede ved vi, at byens borgere kunne græsse deres kvæg uden at betale græsningsafgifter, som var en skat på byens fællesarealer. Udtrykket 'fælledpakken', som er bevaret i Amarfælde, refererer til byens fælles græsningsareal. Hvad angår Vesterbro, som vi kender det i dag, fremstår det som en stor brovagt. Hvornår begyndte det at tage form? Det blev faktisk først dannet i sidste halvdel af det 19. århundrede, efter 1852, da den militære demarkationslinje blev flyttet. Denne linje opstod efter den svenske belejring i 168-60 - hvor de blandt andet brændte dele af Vesterbro. Efter at de trak sig tilbage, krævede byen beskyttelse, så de etablerede en demarkationszone - en slags usynlig linje. I starten var den placeret inde i søerne og strakte sig til Københavns befæstninger - Vestervold, Nørrevold og Østervold - hvor kun lave, lette bygninger kunne opføres. Dette skyldtes, at disse områder i tilfælde af et angreb kunne brændes af for at forhindre fjendtlig adgang. Det var effektivt til sit formål, indtil englænderne ankom i 1807, hvor de etablerede en britisk militær tilstedeværelse på 30.000 soldater omkring København. Da de var væk, blev linjen flyttet udad – omtrent der, hvor Karlsberg ligger i dag – og fulgte Pileal, Allegade, Jagtvej, hele vejen til Falkoneralæ og ud til Øresund. Denne større zone tillod kun lave, lette bygninger – alt undtagen mursten eller sten, kun en enkelt etage. Det kunne have fungeret godt i det 18. århundrede, men i det 19. århundrede forårsagede industrialisering og befolkningstilvækst et boom. Folk strømmede ind i byen fra landet, især fra vest, og udvidede sig ud over Københavns mure. Byen eksploderede – de tilføjede etager til eksisterende bygninger, strakte sig ind i baggårde – og til sidst blev pladsen knap. I 1852 var det tydeligt, at den eksisterende ordning var uholdbar. Demarkationslinjen blev flyttet tilbage til søerne – hvorved den oprindelige linje blev restaureret – og i 1870 blev den helt afskaffet, da Københavns befæstninger blev nedlagt. Derefter, fra 1852 til 1920'erne, var der betydelig udvikling langs broovergangene. Til sammenligning voksede Vesterbros befolkning fra 1.711 i 1841 til 6.500 i 1901. Da demarkationslinjen var væk, blev der anlagt gader over de gamle markgrøfter, med bebyggelse på begge sider – og det var da, det blev mere roligt og fredeligt. Men så kom den eksplosive vækst, og de fyldte vandet op. I 1890'erne blev Vesterbros terræn fordoblet med landindvinding. Specifikt fyldte de Langshavej op – en hel strækning – så hvis du ankommer med tog til København, kan du forestille dig at se et vikingeskib stikke snuden op mellem sporene. Denne historie er tæt knyttet til Vesterbros udvikling, især forlystelsesparkmiljøet. Historien starter i det 17. århundrede, med fremkomsten af de første forlystelsesparker i det 18. århundrede. Forestil dig, at der på Vesterbro engang var store jordlodder, som på et tidspunkt i løbet af det 18. århundrede blev opdelt i to store jordstykker.Af Kend Din By - 1960 - 1970.

Postkort: København sporvognslinje 1 ved Frihedsstøtten (1956)Af Henrik Boye, Rudolf Olsen Kunstforlag.
1956.

Postkort: København sporvognslinje 1 på Østerport Station (1954-1956)Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavnsk bogievognstog fra 1930rne i originaludseende på nuværende Oslo Plads ca. 1955Af Henrik Boye, Sporvejshistorisk Selskab (SHS) - 1954 - 1956.

Postkort: København sporvognslinje 1 foran Det Kongelige Teater (1946-1955)Af Henrik Boye, K. Witt-Møllers Kunstforlag.
1946 - 1955.

Postkort: København sporvognslinje 1 ved Frihedsstøtten (1938)København HovedbanegaardenAf Henrik Boye - 1938.

Postkort: København sporvognslinje 1 ved Rådhuspladsen (1936)København, RaadhusetAf Henrik Boye, Rudolf Olsen Kunstforlag - 1936.

Postkort: København sporvognslinje 1 på Rådhuspladsen (1933-1938)Af Henrik Boye, Rudolf Olsen Kunstforlag.
1933 - 1938.

Postkort: København sporvognslinje 1 med motorvogn 501 på Strandvejen (1930)Tuborg.Af Henrik Boye, HT museum, Københavns Sporveje (KS) - 5. februar 1930.

Billedlotteri: København sporvognslinje 1 (1930)28 SporvognAf Henrik Boye - 1930.

Billedlotteri: Spilleplade med sporvogn (1930)209 Hvalros 28 Sporvogn 95 Rosenborg slot 185 Lirekassemanden 143 Løve 33 Paa ski 22 Tulipaner 113 Bikube 125 Hølæs 101 Køer malkes 216 Lokomotiv 6 Bokser i ringenAf Henrik Boye - 1930.

Postkort: København sporvognslinje 1 ved Rådhuspladsen (1920)Af Henrik Boye, J. Chr. Olsen Kunstforlag.
1920.

Postkort: København sporvognslinje 1 på Rådhuspladsen (1918-1925)Af Henrik Boye, Rudolf Olsen Kunstforlag.
1918 - 1925.

Postkort: Frederiksberg sporvognslinje 1 ved Frederiksberg Runddel (1902)Af Alex. Vincents Kunstforlag, Henrik Boye.
1902.

Postkort: København sporvognslinje 1 med åben bivogn 253 på Frederiksberg Allé (1902)København. Frederiksberg Allé. Mauriske hall.Af Henrik Boye - 1902.

7:09

KS København 4 del (1899-1972)Kongens Nytorv, verdens smukkeste torv, som jeg husker det fra min barndom.Af Jean MIRÉ MAISON - 1899 - 1972.

Receptkuvert: København dampsporvognslinje med åben bivogn 16 på Trianglen (1887)Apoteket Trianglen Telefon 01 38 32 00 Mandag-fredag kl. 9-20.00 Lørdag kl. 9-17.30 Søn- og helligdagen kl. 10-17.30 Det første højhus på Trianglen blev bygget år 1857. Dette billede viser den første sporvognsventesal, der blev opført ca. år 1883.Af Apoteket Trianglen, Henrik Boye - 1887.

Tilføj en kommentar

Sidst opdateret: 15. januar 2026.