Skilt: Propagandaskilt (1955)

Arkiv: Henrik Boye.
Tegner: Mogens Juhl.
Dato: 1955.
By: København (Danmark).

Københavns Sporveje (KS)
Nedlagt

Hold fast med venstre, naar De staar af en Sporvogn
Højre Haand bruger kun en stor Klovn

Propagandaskilt

Se billedet i høj opløsning. Venligst giv besked hvis billedet benyttes, og indsend gerne dine egne sporvognsbilleder.

Tilføj en kommentar

Placeret på et kort

Fotos fra Københavns Sporveje (KS)

Skilt: Gør plads for udstigning (1951-1960)Af Henrik Boye, Københavns Sporveje (KS), Mogens Juhl.
1951 - 1960.

Skilt: Gør i tide klar til udstigning (1950-1959)Af Henrik Boye, Københavns Sporveje (KS), Mogens Juhl.
1950 - 1959.

Pin: København sporvognslinje 5 , forsiden (1972)Københavns Sporveje 22-4-1972Af Henrik Boye - 22. april 1972.

Postkort: København sporvognslinje 1 foran Det Kongelige Teater (1946-1955)Af Henrik Boye, K. Witt-Møllers Kunstforlag.
1946 - 1955.

Postkort: København sporvognslinje 7 ved Kongens Nytorv (1915)Af Henrik Boye, IMK.
1915.

4:06

Amager i gamle dage (1899-1972)Af Claus Frandsen.
1899 - 1972.

6:42

En tur rundt på Vesterbro (1960-1970)Gamle Vesterbro i 1960'erne – Oplev København før forvandlingen. 🎧 Lyt med! Denne video indeholder lyd fra min podcast, "Kend Din By", hvor jeg sammen med arkæolog og byvandrer Hanne Fabricius (kendt fra Historiequizzen på DR) dykker ned i Vesterbros historie. 📢 Podcasten kan høres på alle betalte podcast- og lydbogstjenester – og helt GRATIS på eReolen! 📽️ I denne unikke videooptagelse ser du: ✔️ Gadelivet på Vesterbro, som det så ud for over 60 år siden ✔️ Sporvogne, små butikker og hverdagsliv i København ✔️ Mennesker på gaden – fra børn, der leger, til voksne på vej til arbejde 📜 Vil du dykke dybere ned i historien? Lyt til hele episoden af "Kend Din By" og lær mere om Vesterbros udvikling gennem årene. 🔔 Abonner for at se flere historiske optagelser! Originalt klip: City Engineers Directorate filmsamling, TMF-film. Klippet er blevet restaureret til 2K-opløsning og interpoleret til 60 FPS ved hjælp af kunstig intelligens. Det vigtigste ved Vesterbro er, at det, der i dag kaldes Vesterbrogade, som delvist ligger på gamle landeveje eller den gamle hovedvej – da veje ændrer sig over tid – er, at den oprindelige landevej ind til byens havn stammer tilbage fra, lad os sige, vikingetiden. Det er derfra, det meste af Sjælland oprindeligt kom. Hvis du er fra Fyn, Jylland, Lolland, Falster, Tyskland, England osv., kommer du gennem middelalderen ad den landevej ind til Vesterport. Forestil dig selv ankomme fra landet og kigge ned mod øen, hvor fiskemarkedet og husene ligger i dag – den gamle kystlinje løb faktisk langs Halmtorvet og Sønderboulevard. Tidligere var der havudsigt, når man kom ind i byen. Store grønne marker, kvæg og græs omgav engang området. Fra det 13. århundrede ved vi, at byens borgere kunne græsse deres kvæg uden at betale græsningsafgifter, som var en skat på byens fællesarealer. Udtrykket 'fælledpakken', som er bevaret i Amarfælde, refererer til byens fælles græsningsareal. Hvad angår Vesterbro, som vi kender det i dag, fremstår det som en stor brovagt. Hvornår begyndte det at tage form? Det blev faktisk først dannet i sidste halvdel af det 19. århundrede, efter 1852, da den militære demarkationslinje blev flyttet. Denne linje opstod efter den svenske belejring i 168-60 - hvor de blandt andet brændte dele af Vesterbro. Efter at de trak sig tilbage, krævede byen beskyttelse, så de etablerede en demarkationszone - en slags usynlig linje. I starten var den placeret inde i søerne og strakte sig til Københavns befæstninger - Vestervold, Nørrevold og Østervold - hvor kun lave, lette bygninger kunne opføres. Dette skyldtes, at disse områder i tilfælde af et angreb kunne brændes af for at forhindre fjendtlig adgang. Det var effektivt til sit formål, indtil englænderne ankom i 1807, hvor de etablerede en britisk militær tilstedeværelse på 30.000 soldater omkring København. Da de var væk, blev linjen flyttet udad – omtrent der, hvor Karlsberg ligger i dag – og fulgte Pileal, Allegade, Jagtvej, hele vejen til Falkoneralæ og ud til Øresund. Denne større zone tillod kun lave, lette bygninger – alt undtagen mursten eller sten, kun en enkelt etage. Det kunne have fungeret godt i det 18. århundrede, men i det 19. århundrede forårsagede industrialisering og befolkningstilvækst et boom. Folk strømmede ind i byen fra landet, især fra vest, og udvidede sig ud over Københavns mure. Byen eksploderede – de tilføjede etager til eksisterende bygninger, strakte sig ind i baggårde – og til sidst blev pladsen knap. I 1852 var det tydeligt, at den eksisterende ordning var uholdbar. Demarkationslinjen blev flyttet tilbage til søerne – hvorved den oprindelige linje blev restaureret – og i 1870 blev den helt afskaffet, da Københavns befæstninger blev nedlagt. Derefter, fra 1852 til 1920'erne, var der betydelig udvikling langs broovergangene. Til sammenligning voksede Vesterbros befolkning fra 1.711 i 1841 til 6.500 i 1901. Da demarkationslinjen var væk, blev der anlagt gader over de gamle markgrøfter, med bebyggelse på begge sider – og det var da, det blev mere roligt og fredeligt. Men så kom den eksplosive vækst, og de fyldte vandet op. I 1890'erne blev Vesterbros terræn fordoblet med landindvinding. Specifikt fyldte de Langshavej op – en hel strækning – så hvis du ankommer med tog til København, kan du forestille dig at se et vikingeskib stikke snuden op mellem sporene. Denne historie er tæt knyttet til Vesterbros udvikling, især forlystelsesparkmiljøet. Historien starter i det 17. århundrede, med fremkomsten af de første forlystelsesparker i det 18. århundrede. Forestil dig, at der på Vesterbro engang var store jordlodder, som på et tidspunkt i løbet af det 18. århundrede blev opdelt i to store jordstykker.Af Kend Din By - 1960 - 1970.

Postkort: København sporvognslinje 20 med motorvogn 201 ved Toftegårds Plads (1955-1958)HT Museum sporvogne og busser Islevdalvej 119 2610 RødovreAf Carl Nielsen, Henrik Boye, HT museum - 1955 - 1958.

Plakat: København sporvognslinje 9 med motorvogn 518 på Grønningen (1909)Af Henrik Boye, HT museum.
1909.

Omstigningsbillet: Billetten skal opbevares under kørslen og på forlangende forevises åben (1963)Passagerer uden gyldig billet må løse en sådan. Det er forbudt at overdrage billetten til andre. Det er ligeledes forbudt at benytte opsamlede brugte billetter med ikke udløbet gyldighedsfrist. Ved billettens udstedelse afmærkes det kvarter af timen, inden for hvilket påstigningen har fundet sted. Billetten giver derefter ret til fri omstigning inden for takstgrænserne indtil udløbet af det tilsvarende kvarter i den følgende time. Sporvejene påtager sig intet ansvar med hensyn til plads i vognene, forstyrrelser i driften eller tilslutning til andre linier. Tvivlsspørgsmål vedrørende forståelsen af ovenstående regler afgøres endeligt af magistraten og kan ikke indbringes for domstolene. Københavns sporveje. Fugt ikke billetten med spyt. 1krAf Københavns Sporveje (KS) - 23. marts 1963.

Se alt om Københavns Sporveje (KS).

Sidst opdateret: 8. juli 2026.