SPORVOGNSREJSER

En Sporvogn Vender Hjem - KS 567 og 226 (2017)

Endestation: Sporvejsmuseet.
YouTube navn: SJB Media 1996.
Dato: 26. maj 2017.
By: Skjoldenæsholm (Danmark).

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Åbent regelmæssigt

Skjoldenæsholm motorvogn 567 (ex København motorvogn 567 (gl)), fabrik Scandia.

Skjoldenæsholm bivogn 226 (ex København bivogn 226), type Toakslet bivogn, serie 1012-1017, bredde 2.10 m, længde 6.10 m.

Skjoldenæsholm motorvogn 100 (ex København motorvogn 100), fabrik N. Larsen, type DKS, serie 90-104, bredde 2.10 m, længde 9.70 m, produceret 1901, beskiltet linje 3.

Fredag den 26 maj, ankom sporvognen Ks 567 og bivognen Ks 226 til Sporvejsmuseet
Skjoldenæsholm. De to vogne har været under restaurering på museets værksted i Østermarie på Bornholm, og er nu vendt tilbage til museet.

Tilføj en kommentar

Placeret på et kort

Fotos fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

9:57

Mest viste - August 2023
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm (2009)Nyd lydene og seværdighederne fra Danmarks Sporvognsmuseum "Skjoldnæsholm".

4:51

Århus på Sporvejsmuseet (2018)En tur til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vi skulle hente en gammel billetautomat til vores egen gamle Århus-bus. På museet er flere gamle Århus sporvogne og busser bevaret.Af Flemming Berg Olsen - 19. oktober 2018.

10:17

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Julen del 2 (2021)Denne video er del 2 af 3 Videoklip optages med Oppo Find X3 Pro og Vivo X60 Pro+Af Dinglehopper - 17. december 2021.

27:47

Odense Sporveje 100 år (1911-2011)Den 5. oktober 1911 begyndte A/S Odense Elektriske Sporvej sin drift. Samme dag afgår den gamle Odense-sporvogn fra Sporvejsmuseet til Flakhaven i Odense og vil være udstillet på Danmarks Jernbanemuseum resten af oktober. Den femte oktober - er det præcis 100 år siden, at Odense Elektriske Sporvejsselskab begyndte at køre sit første spor? Og kan man på dette hundredeårsjubilæum, den 5. oktober, se det gamle Odense-spor, nu på Gedsholm Sporvejsmuseum foran Odense Rådhus, præcis som det så ud, da det første gang blev vist frem for offentligheden den 12. september 1997, efter at være blevet fuldstændig renoveret fra den 6. oktober til resten af måneden? Kan man se sporet på Danmarks Jernbanemuseum, som i øjeblikket er vært for en udstilling om moderne sporvogne og letbaner, der nu er på vej tilbage til Danmarks tre historiske sporvejsbyer: Odense, København og Aarhus? Hvis nogen kender Odense Sporvejs historie, er det Ole Iskov. Hans far arbejdede for Odense Sporvejsselskab, og hans dybe interesse for sporvogne stammer fra en livslang fascination. Ole Esgaard forfattede en bog om Odense Sporvej, udgivet af Sporvejshistorisk Selskab i 1986. Du er nævnt i forordet til den bog. Den amerikanske forfatter Ray Bradburys bog, "Dandelion Wine", har en hovedperson, Douglas, der som 12-årig oplever noget om sporvognen i sin hjemby i USA. Hvorfor nævnte du den bog? Jeg kan ikke lade være med at sammenligne den med mig selv. Jeg var også mig – jeg var 14, da de lukkede Odense Sporvej – og jeg har det på samme måde som Douglas i "Dandelion Wine", som ikke er en science fiction-bog, i modsætning til Bradburys sædvanlige stil. Han siger noget i retning af: "Den flinke kusk kommer og kører sin sporvogn og siger: Hej børn, hop ind – det er gratis i dag. Det er den sidste dag," siger Douglas, "den sidste dag." Det kan de ikke gøre for evigt – han havde kørt sporvogn hele sit liv, kendte dens lyde, dens lugt og så videre. Og jeg tror, det samme skete for mig også. Da jeg ankom til Odense i 1950 og arbejdede med sporvognen i to et halvt år, vidste jeg altid, at den ville lukke – en smuk dag. Men det var først den 1. juli 1952, da jeg så alle vognene holde stille i Sønderborg, at det virkelig gik op for mig – ingen flere sporvogne. Det var alvorligt. Aldrig igen. Og det, der slår mig, er, at det samme sker igen i R. Bredbergs bog. Jeg flyttede fra Svendborg til Odense i januar 1950, fordi min far, maskinarbejder hos Svendborg Kommunale Elselskab, blev ansat som formand hos Odense Sporvej. Han var uddannet maskinarbejder og var i lære hos Thomas B. Trige, før han gik på Maskinmesterskolen. Han kendte Thomas B. Trige, og lærlinge fik normalt et par venlige ord fra ham, når de blev til "Svenne". Så min far gik på Maskinmesterskolen og blev maskinarbejder, hvor han arbejdede sammen med en elinstallatør. Han arbejdede også hos AP Møller i et par år i 1930'erne, blandt andet på tankskibet Jan Mærk. Mærk kom i land før krigen og blev ansat i Københavns Belysningstjeneste, hvor han arbejdede på HC Ørstedsværket og det gode skadesværksted. Min far valgte også sin forgænger, den gamle postformand Andersen, en uddannet maskinarbejder. Derfor føltes det rigtigt for mig at komme til Odense, ligesom Odenses spor. Selvom jeg vidste fra aviserne, at det ville lukke ned, havde jeg allerede en lille interesse for Københavns sporvogne. Jeg var født i København og boede på linje fem, som var den sidste sporvognslinje der, så jeg havde det i blodet. Første gang jeg var med min far i remisen, så jeg alle sporvognene – det var virkelig spændende. De fleste var ude og kørte, men nogle blev i remisen. Mærkeligt nok fik jeg endda en hilsen fra remisedirektøren den dag. Han syntes, det var sjovt at gå rundt og se, hvilke børn der var i remisen. Han var altid venlig. Jeg havde tidligere været ude at køre i Odense og var meget begejstret. Sporvognene, jeg så, var røde og blå. Jeg var vant til de gule i København. Det var heldigt, at min fars ansigt betød, at vi børn fik gratis billetter – dog kun på skoledage eller hverdage, ikke i weekender, helligdage eller aftener. Men da sporvognene endelig kørte, lærte jeg gradvist alle vognene at kende – og jeg husker hver eneste en. Nummer 12 var en af dem, solgt til Uppsala i 1945, sammen med nummer seks. Jeg kendte mange lokomotivførere – jeg stod ivrigt tæt på dem – og endda mange konduktører, selvom jeg ikke er sikker på, at de alle kendte mig. Jeg var trods alt en genert dreng. Men konduktørerne var søde, og jeg nød altid mine ture.Af SporvognDK - 1911 - 2011.

8:01

Sporvejsmuseet - Besøg af Jørgen de Mylius (2013)Den kendte radiopersonlighed og DJ Jørgen de Mylius besøgte Sporvejsmuseet med sin familie søndag den 28. april 2013. Udover at prøve kræfter som chauffør, fortæller han også kort om erindringsbogen "Tak for al musikken". I januar fejrede Jørgen de Mylius sit 50-års jubilæum hos Danmarks Radio. I den anledning skrev han en erindringsbog med titlen "Tak for alt". I sin musikalske rejse reflekterer han over over 50 års erfaring med musik. Han taler dog også om sin interesse for nummeret, som han selv beskriver det. Jeg snakkede med Jørgen de Mylius om hans fascination af nummeret, men først skal vi ud og køre en tur på banen med Jørgen de Mylius som chauffør. Man burde have lov til at tage styringen nogle gange, så jeg er sikker på, at... Har du tændt den? Har du slukket den? Nu kommer Ling Bu sådan her? Giver du den en, to, tre, fire, fem? Ja, okay, sådan her? Har du set Ling Bus piger? Det var den, der kun kørte forbi dyreskolen, og så blev de markeret. Jeg underviser mine piger lidt. Ja, selvfølgelig, høj. Ja, det har du helt sikkert brug for. Jeg siger ja, giv to væddere, tak. Ja, vi kigger på signalet. Nej, jeg. Så giver du en kontakt for at øge antallet op til tre, indtil du når skiftesporet, sådan her. Nej, jeg. Jeg kørte den så ofte, især til Aarhusgade-depotet, fordi han ofte steg af der og så tilbage i nul år; han hedder Larsen. Den var så sød af en far; jeg fik altid lov til det, jeg kunne holde ud. Nu, nu giver vi den Pl igen. Åh, hvor er den dejlig, Jørgen de Mylius. Du har lige kørt i en bil med nummer 437. Når vi ser på årsrapporten fra FR Sporvognsmuseum fra 1984, var du også ude at køre i den samme bil. Hvordan havde du det med gensynet? Hvad? Ja, dejligt gensyn. Jeg elsker både lyden af sporvognen og den generelle ånd i en sporvogn. Jeg har det stadig sådan. Jeg synes, det var forfærdeligt, at de borgmestre – og borgmesteren og hans lærlinge – da de besluttede at afskaffe sporvognene, ikke indså, at det ikke var vejen frem at lukke nogle linjer; de burde i det mindste have beholdt 10 eller 8 af linjerne. Det var meget, meget bedre end de busser; i stedet for at smide alt det væk. Du beskriver din interesse for banen i den bog, du skrev om dit 50-års jubilæum i Danmark, "Tak for Alt". Musikken der beskriver din interesse for banen, som går tilbage til barndommen. Ja, det var lidt sådan. Det var fordi musikken kom ind og tog lidt over. Der var en overlapning, vil jeg sige, men den tog over den interesse. Før det brugte jeg det meste af min fritid på at køre med sporvogn. Mange andre raske drenge stod der, skrev nummerplader på biler og lavede mærkelige ting. Men jeg blev interesseret i sporvogne og kategoriserede dem med en god ven, Leif Sundby, som dengang var kendt som Leif Larsen, som jeg gik i klasse med. Vi kørte rundt og førte så en note derhjemme for hver eneste sporvogn, vi opdagede. Åh, og vores hobby var at køre rundt og se, om der var skiltet fra linje ni til linje 15, for det var det, de gjorde af og til. Hvis man pludselig så et tog af vogne, der var hakket op, tog de et af de resterende på linje 15 og skiltede det om til linje n9, og lignende handlinger blev foretaget. Det var vores hobby, og gennem den lærte jeg også København at kende på en helt fantastisk måde. Vi cyklede rundt hvert år; til min fødselsdag fik jeg et sporvognsnetkort - mit største ønske hvert år. Det stod øverst på min ønskeliste, og jeg fik et netkort. Du beskriver også din interesse for sporten i din bog som en særlig interesse, men den udviklede sig lidt senere i livet, da du begyndte at lave pokis på DR. Der dukker en deltager ved navn Claus Petersen op. Ja, og det sjove ved ham var, at han kom ind, og jeg fandt endelig en kammerat, der var lige så interesseret i rockmusik og popmusik, som jeg var, og som jeg kunne snakke med. Jeg følte mig altid lidt alene i 60'erne; I radioen var der kun mig, der var interesseret i pop- og rockmusik. Jeg var også den eneste, der spillede det og talte om det med SP. Jeg havde ikke rigtig nogen at tale med. Når jeg sad med kolleger, var nogle ikke rigtig interesserede – de havde faktisk andre prioriteter. Så pludselig mødte jeg en, der virkelig var optaget af det med liv og sjæl, ligesom mig. En dag sagde han til mig: 'Forresten, jeg har læst nogle interviews med dig,' og vi opdagede, at vi delte en anden interesse. Det viste sig, at selvom han var fire år yngre, var han også enormt interesseret i sporvogne. Jeg synes, det var fantastisk. Vi havde begge to lidt forskellige interesser – delvist og delvist. Men mange musikinteresserede tog det så alvorligt, at vi gik i detaljer, og vi gjorde det samme med nummeret. Vores fælles interesser og arbejde førte også til, at vi tog til Sporvognsmuseet i 1979 for at indspille nogle sessioner med Lollipops. Han var også usædvanlig dygtig til musik, og jeg hyrede ham til at hjælpe mig med forskellige programmer.Af SporvognDK - 28. april 2013.

2:31

Sporvejsmuseet - Modelsporvejstræf (2018)Af SporvognDK.
24. juli 2018 - 29. juli 2018.

14:45

Dansk Sporvognsmuseum Skjoldenaesholm, Del 1 (2025)Af HStrab.
26. juli 2025.

6:31

Sporvejsmuseet - Den nye cafévogn overdraget (2014)Den 2. april 2014 blev den nye cafévogn overdraget til Cafévognsteamet. Jeg er nu nået til et punkt, hvor Team 100 kan overdrage 2410 til Cafévognspersonalet, ikke fordi vi er færdige med den, men fordi den nu er i brug. Vognen er stort set færdig, men nogle udvendige installationer skal stadig færdiggøres. Der vil naturligvis blive foretaget fremtidige ændringer, efterhånden som vi får mere erfaring med vognens drift. I 2002 foreslog Per Tingman, at vi skulle have en cafévogn. Vogntoget var designet til dette formål. Der blev udført testkørsler for at sikre, at sporet var egnet, så kaffen ikke løb over i kopperne. I sidste ende måtte vogntoget stå i løkken. Jeg lavede en salat; ellers ville alt ligge og flyde på gulvet. På det tidspunkt var der syv piger - de syv seje - der betjente vognen, og den generelle opfattelse var, at Cafévognen havde to salater fra kiosken. Gradvist blev der afsat midler til indkøb og kommoder. De er faktisk de samme som dem, vi bruger i dag, og de fleste af dem er blevet solgt. Cafévognen fungerede som en salgsø, så RS AG 924 k nu er en Cafévogn. Om 12 år vender den tilbage til sit oprindelige formål som en biv. Den var spion flere gange i historien, men i 2011 blev den endelig taget i brug ved ombygning. Det første, der skete, var, at J rengjorde indersiden på én dag. Måske mest bemærkelsesværdigt var den udvendige maling, som J også færdiggjorde. Per og Claus tog sig af elinstallationerne, mens Køren håndterede det underjordiske arbejde. Jeg nævner blot et par detaljer, men samlet set er der brugt 10 timer på dette projekt. Nu overlader vi Cafévognen til netværket og Cafévognspersonalet, og jeg håber, I bliver glade for den. Pas godt på den nu, da den i starten var dyr. Selvfølgelig skal der ændres nogle ting, men lad os se, hvordan den klarer sig i daglig brug. Så ville jeg sige: 'Lad os fejre dens brug med tre hurraråb, og længe leve Caféen!' Jeg synes også, det er dejligt, at vi kan fejre i dag, så lad os gøre dette til en officiel overdragelse af vognen. Det har været et projekt, der tog længere tid end forventet. Vi troede oprindeligt, at den ville være i drift sidste år, men det tager mere tid. På den anden side mener jeg, at vi har dækket mange detaljer om vognen, og der har været fremragende sparring med cafévognsteamet for at sikre, at interiøret opfylder jeres ønsker. Jeg tror, det er en vogn, vi vil være begejstrede for. Jeg er også glad for, at Rostok-sidevognen nu kan vende tilbage som sidevogn til den nyrenoverede 97. Nu hvor vi har 2410, synes jeg, det har været meget dejligt at have udstyret den til dette formål, og jeg tror, det bliver en stor succes. Til sidst vil jeg gerne takke alle involverede i projektet. Der er en del flere end Team 100 - dem, der var mest involveret - men mange andre bidrog også, og jeg synes, vi skylder dem en tak. Tak også til kassereren for at godkende jeres overskridelser. Ja, tak! Det vil være et værdifuldt aktiv for os, præcis som vi forestillede os, da vi startede dette projekt. Det har været en fuldtidsindsats fra caféteamets vegne. Mange tak for den fremragende cafévogn. Jeg er ret sikker på, at den vil leve op til vores forventninger, både nu og i fremtiden. Jeg ser virkelig frem til at tage den i brug med den første prøvekørsel. Jeg vil se, om der er behov for justeringer efter den første dag, men jeg er sikker på, at vi sammen finder ud af, hvordan vi får den til at fungere rigtig godt. Tak også til alle, der udførte et kvalitetsarbejde.Af SporvognDK - 2. april 2014.

8:31

Sporvejsmuseet - Rostock sporvogn Reko vogn 797 (1976)Efter restaurering hos sporvejene i Rostock (RSAG) er motorvogn 797 i drift på Sporvejsmuseet SkjoldenæsholmAf SporvognDK - 2. september 2013.

12:33

Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm (2023)Intensiv trafikdag med sporvogne hver 5. minut samt veteranbiler og busser. Ikke alle sporvogne kørte med passagerer, men kørte for fotografernes skyld.Af jvltog - 29. juli 2023.

Se alt om Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Sidst opdateret: 4. oktober 2026.